Jon Patrick Walker, hvor har du været hele mit liv? Store tekster, iørefaldende kroge, en solid blanding af rock såvel som roll, Americana, såvel som den indie-lyd … dette album er faktisk hvad jeg ser efter i (ikke-hip hop) musik.
Så kiggede jeg ham op, såvel som opdagede, at han er en skuespiller. Jeg er virkelig taknemmelig for, at jeg lyttede til dette, før jeg forstod det, da ligesom Russell Crowe/Kevin Bacon/Corey Feldman virkelig har forgiftet brønden for skuespillere-vendte-musikere. Så godt du kan føle lidt af forfængeligheden her. Han har åndedrættet vokal såvel som han virker virkelig vigtig – men kommer forbi det såvel som beundrer musikerskabet såvel som sangskrivningen samt går tabt i det.
Jeg kan godt lide dette album! Selvom jeg er jaloux, får han hus til at håbe Davis …